Jagt i Hjallerup jagtforening
I Hjallerup jagtforening har du mulighed for at deltage på fællesjagter og riffeljagt i vinterhalvåret, samt i bukkejagten på foreningens revir i området nord for Milbakken og vest for E39 omkring Linholm Å. Reviret udgør sammenlagt ca. 275 ha, med marker, læbælter, skrub med søer.
Hen over vinteren bliver der afholdt 7 fællesjagter og der er samtidigt mulighed for at anvende enkelte af de opstillede skydetårne til riffeljagt. Fra 16. maj til 15. juli anvendes reviret til bukkejagt, enten ved de opstillede skydetårne eller som pürschjagt i det omfang terrænet tillader det.
På fællesjagterne nedlægges der ofte råvildt og fasaner, og i enkelte tilfælde harer, skovsnepper og ringduer. Under riffeljagten i vinterhalvåret og under bukkejagten er der gode muligheder for at nedlægge et stykke råvildt med riffel. På reviret findes også kronvildt og dåvildt.
Priser og tilmelding
Prisen for deltage i de 7 fællesjagter og riffeljagt i vinterhalvåret er 2600 kr (Jagtsæson 24/25), mens prisen for én plads i bukkejagten er 500 kr (En nedlagt buk koster 500 kr.).
Hundefører betaler 1500 kr. for én sæson, men forpligtes til at betale 300 kr. ekstra per jagt hvor hundeføren ikke medbringer hund.
Alle deltagere har 1 gæstepladser til rådighed, hvorefter én gæsteplads koster 450 kr.
De jægere der deltager i fællesjagterne har førsteret til bukkepladserne og én bukkeplads gælder én uge på den samme såt.
Tilmelding til jagten sker ved henvendelse til Kai Hvolgaard på 30 28 37 85 eller kai.hvolgaard@gmail.com senest d. 5. april.